Tyveri i Paraguay

Asunciòn, 16. november

Jeg havde lige vaeret paa internettet, og var paa vej hjem til hotellet. Jeg havde min taske paa ryggen indeholdende min elskede baerbaere computer, som jeg havde vaeret paa internettet med. Den indeholder alle vores billeder, og det er derfor nemt at uploade billeder til vores ligesaa elskede laesere, naar man plugger den i stikket paa en hvilken somhelst internet-cafe i verden.

Som altid med internettet saa tager det laengere tid end planlagt og klokken havde sneget sig op over ti om aftenen.

Jeg soegte efter de mest oplyste gader. De var faa. Elektricitet er noget af det dyreste i Paraguay og det laegger man maerke til naar moerket tager fat. Antallet af mennesker paa gaderne var lige saa faa som gadelygterne.

Jeg havde ikke foelelsen af at vaere i en sydamerikansk hovedstad kl. 22.00 om aftenen. Det foeltes snarere, som at gaa hjemme i Braedstrup (en lille by i Jylland, red.) en tirsdag nat kl. 03.00. Oede som i en daarlig westernfilm. Plasticposer og tomme plasticflasker var noget af det eneste, der bevaegede sig, da vinden tog dem med ned ad gaderne.

Efter et par gader gik jeg ned ad en mindre belyst gade. Den var tom med undtagelse af en gruppe ludere, der stod og gjorde sig til for de faa biler, der kom susene igennem gaderne.

Den naeste gade jeg kom ned ad indeholdt en gut med cowboybukser og sort t-shirt. Han kom hen imod mig og spurgte mig om noget. Meget hurtigt. Jeg fattede ikke en lyd af hvad han sagde.

Det saa umiddelbart ud til at tilfredsstille ham. Han hev en kniv frem og pegede prikkende med den paa min taske, mens han sagde en masse. Jeg fangede ikke ordene, men forstod tydeligt meningen og gav ham min taske med computeren.

"Dinero", sagde han saa, uden at vide hvilken skat han allerede stod med i haenderne, og pegede stikkende paa mig med kniven.

Jeg toemte lommerne og gav ham de penge jeg havde. Ca. 70.000 guaranis (70 kr).

Saa loeb han sin vej.

Jeg gik lettere omtaaget hjem til hotellet uden at stoede ind i andre eksemplarer af menneskeracen. Det er foerste gang jeg er blevet truet med en kniv. Og foerste gang jeg er blevet roevet. Det er saa bittert. Jeg havde alt til at ligge paa den computer. Heldigvis havde vi lavet en backup-cd for nylig med billederne, saa det er kun ganske faa af dem, der gaaet tabt. Men jeg havde mange dokumenter, breve og lydoptagelser, som er gaaet tabt nu.

Bittert. Bittert. Bittert.