To graenser og tre lande uden en lyd
Det er tre uger siden, at Robin og jeg sagde farvel til Mikkel i Quito i Ecuador. Vi har fulgt Mikkels fantastiske rekord-ridt med spaending paa vores e-mail igennem hans smaa korte resumèer om dagenes strabadser og oplevelser. Selv har vi lagt 4.000 km bag os igennem Amazonas, Perus langstrakte oerken og nogle af verdens hoejeste bjerge.
I dag er vi i Potosi i Bolivia, hvor vi har opdaget, at vi paa grund af problemer med at faa overfoert billeder fra kameraerne til nettet, ikke har givet lyd fra os i meget lang tid. Det laver vi om paa nu og laegger ogsaa historier ud fra baade Ecuador, Peru og Bolivia de naeste uger.
Soendag d. 31. oktober krydsede vi graensen fra Peru til Bolivia. De to lande deler Titikaka-soen i mellem sig, og derfor ligger en af graenseovergangene med udsigt over soen. I Mellemamerika var vi vant til at lyden af vores motorcykler lokkede graense-krejlerne ud i stort tal. Med tilbud om at veksle, hjaelpe med papirer og holde godt oeje med motorcyklerne.
Men graensen her i 3.700 meters hoejde var rolig, og folk ville kun snakke med os om vores tur og vores motorcykler. Det gav os god tid til at studere graenseovergangen, der bragte minder om Roedby-Puttgarden i 80´erne. Bolivianere og peruvianere slaebte store saekke over graensen, med det glimt i oejet, der fortaeller at besparelsen er al besvaeret vaerd.
De saa ud til, at det kunne betale sig at foere peruvianske groentsager ud af landet, mens peruvianerne stod i koe for at koebe Bolivianske oel, sodavand, aeg og husholdningsmidler. Selv de Peruvianske toldere stillede op i koeen i Bolivia for at tage 10 liter billig sodavand med hjem til Peru.
Samtidig viste hele graense-virvaret igen noget, som vi har lagt mere maerke til i isaer Peru og Bolivia; boern skal ikke vaere ret gamle for at skifte skolen (eller maaske bare lektierne) ud med forskellige former for arbejde. Her ved graensen handlede det om med trehjulede cykler eller ryggen at faa alle de gode tilbud fra det ene land til det andet. Naar vi koerer gennem landene, ser vi ogsaa mange boern, der arbejder i marken og passer lamaer eller faar.
I dag er vi i Potosi i Bolivia, hvor vi har opdaget, at vi paa grund af problemer med at faa overfoert billeder fra kameraerne til nettet, ikke har givet lyd fra os i meget lang tid. Det laver vi om paa nu og laegger ogsaa historier ud fra baade Ecuador, Peru og Bolivia de naeste uger.
Soendag d. 31. oktober krydsede vi graensen fra Peru til Bolivia. De to lande deler Titikaka-soen i mellem sig, og derfor ligger en af graenseovergangene med udsigt over soen. I Mellemamerika var vi vant til at lyden af vores motorcykler lokkede graense-krejlerne ud i stort tal. Med tilbud om at veksle, hjaelpe med papirer og holde godt oeje med motorcyklerne.
Men graensen her i 3.700 meters hoejde var rolig, og folk ville kun snakke med os om vores tur og vores motorcykler. Det gav os god tid til at studere graenseovergangen, der bragte minder om Roedby-Puttgarden i 80´erne. Bolivianere og peruvianere slaebte store saekke over graensen, med det glimt i oejet, der fortaeller at besparelsen er al besvaeret vaerd.
De saa ud til, at det kunne betale sig at foere peruvianske groentsager ud af landet, mens peruvianerne stod i koe for at koebe Bolivianske oel, sodavand, aeg og husholdningsmidler. Selv de Peruvianske toldere stillede op i koeen i Bolivia for at tage 10 liter billig sodavand med hjem til Peru.
Samtidig viste hele graense-virvaret igen noget, som vi har lagt mere maerke til i isaer Peru og Bolivia; boern skal ikke vaere ret gamle for at skifte skolen (eller maaske bare lektierne) ud med forskellige former for arbejde. Her ved graensen handlede det om med trehjulede cykler eller ryggen at faa alle de gode tilbud fra det ene land til det andet. Naar vi koerer gennem landene, ser vi ogsaa mange boern, der arbejder i marken og passer lamaer eller faar.
Robin Ahrenkiel
Mikkel Bøgeskov
Tejs Friling
0 Kommentarer:
Send en kommentar
<< Hjem