Is sammen med de doede

La Paz, Bolivia, 2. november

I verdens hoejest belliggende hovedstad La Paz i Bolivia blev vi overrasket af en helligdag; Allehelgensdag. Ugedagene har ellers ikke ret stor betydning for os paa rejsen, men nu `mistede´ vi en tirsdag og maatte blive i byen til onsdag for at komme paa hovedpostkontoret. Midt i aergelsen over at vaere fanget unoedigt laenge i endnu en storby, gik det op for mig, at det ogsaa blev vores turs foerste helligdag uden pligter og kraevende eventyr.

Jeg fik en skopudser paa femten til at fortaelle mig, hvad dagen indebaerer for Bolivianerne. Han fortalte, at paa allehelgensdag samles familerne for at bruge hele dagen paa at mindes de doede. Meget af dagen foregaar hjemme hos familierne, men en vigtig del er ogsaa at tage paa kirkegaarden. Jeg tog derfor op til La Paz stoerste kirkegaard,og blev moedt af et virvar af udstationerede betjente, handlende og familier haand i haand.


Indgangen til kirkegaarden

Roede kors havde et laegetelt og 30 samariter udstationeret paa kirkegaarden i dagens anledning. Hver eneste gang i kirkegaarden var fyldt med isspisende boern, snakkende, smaa-grinende mennesker og messende indianer-kvinder. Paa kirkegaarden besoeger hver familie deres doedes gravsteder, der er katolske og ligger i flere "etager". Foerst bliver ruden ind til mindepladen pudset sammen med metallet omkring ruden og nogle maler ogsaa muren omkring ruden.



Familierne kan selv ordne graven, men der er ogsaa masser af arbejde til de drenge, der gaar rundt og tilbyder deres pudseevner. Jeg moedte tre, der staedigt holdt fast ved at praesentere sig som Bruce Lee, Willie og Jackie Chan.


Bruce Lee, Willie og Jackie Chan

Naar graven er ordnet, taler familierne til de doede. Saadan virkede det ihvertfald, naar jeg saa dem staa foran gravene i rundkreds med en messende aeldre i midten. Herefter saetter de nye plastikblomster ind og giver kiks eller kage paa en lille tallerken til den doede.



Paa vejen hjem spillede et 30-mands orkester Banda-musik, der lyder som en slags samba-march musik. Foran bandet dansede 20 mennesker en typisk boliviansk dans, der indeholder hvide toerklaeder i haenderne og en masse drejen rundt paa stedet. Jeg blev staaende i en halv time for at lytte og kigge. Pludselig gik den mest entusiastiske dansende kvinde i trance, faldt ind i de andre dansende og udbroed grinende skrig. Lidt efter kom hun til sig selv, raabte paa endnu et nummer fra bandet og kastede sig ihaerdigt ud i samme dans omkring sin egen akse.