Fire Che-styrt paa en dag

14. november, Paraguay


Che Guevarra styrtede i tide og utide, da han i sin tid koerte rundt paa et gammelt hakkebraedt af en Norton og opdagede Sydamerika. Jeg blev overrasket over antallet, da jeg laeste hans dagbog. Har ikke talt dem endnu - men der er naesten et styrt hver dag paa turen.

Foer vi tog afsted paa denne tur, havde jeg et ret voldsomt indtryk af ordet "motorcykelstyrt". Men efter at have proevet et par stykker og laest om Che Guevarras styrt, er min forstaaelse af ordet blevet nuanceret til at daekke over tre typer styrt: "voldsomme styrt", "styrt" og "Che Guevarra styrt".

Mine to foerste styrt betragter jeg som "styrt", eftersom de indeholdt asfalt, saar og oemme ledder i dagevis, men dog ikke var indlaeggelsesforaarsagende.

Men paa vejen mellem Bolivia og Paraguay skulle jeg for alvor blive introduceret for "Che Guevarra styrtet".

Vejen kan bedst beskrives som lervej med huller med periodiske sandlag. Ret laekker at koere paa. Men kun i toervejr. Med det samme vejen bliver det mindste vaad, er det som at koere paa halvsmeltet smoer.

Vi koerte ikke i regnvejr paa noget tidspunkt, da vi koerte vores ti timer lange oerkenvandring i forgaars. Men et par byger laa hele tiden og lurede og nogle havde ogsaa vaeret os i forkoebet, hvilket resulterede i en haard leervej med sand, der var toer nogle steder og vaad andre. Et ekstra krydderi var de mange vandhuller, der sugede motorcyklen til sig, som et andet sort hul, saa snart daekket roerte den vaade kant.

Et sted var der vejarbejde, og en velmenende mand i en lastbil koerte og vandede sandvejen vi koerte paa. Dette var tidligt paa dagen, og jeg vidste endnu ikke, hvilken voldsom daarlig effekt vand havde paa denne vej. Jeg vinkede til ham, men fik hurtigt begge haender ned paa styret igen, da han ligesaa godt kunne have haeldt foeromtalt smoer ud foran mig.

Tejs koerte bagefter mig og havde ikke travlt med at vinke. Han havde til gengaeld travlt med en ret aggresiv 30-tons tung boliviansk bus i nakken. Den tiltrak sig saa meget opmaerksomhed i bakspejlene, at den vaade vej kom bag paa ham og tog sit foerste offer. Dagens foerste Che Guvasrra styrt blev dermed en realitet.

Buschauffoeren koerte efterfoelgende ikke Tejs over (hvilket han fortaeller, at han frygtede) men stoppede derimod op og hjalp Tejs op igen.

Et par kilometer senere roeg mit bagdaek ned i et glat vandhul og min motorcykel blev smidt rundt. Dagens andet Che Guevarra styrt.

Hullet sugede min motorcykel ned...

Senere paa dagen oplevede jeg mit skaeggeste styrt til dato.

Jeg var i god fart og havde lagt afstand til Tejs. Jeg bed maerke i, at det blev dejligt koeligere og taenkte, at regnen maaske snart ville komme. Lerjorden blev lidt moerkere. En glidende overgang som jeg naesten ikke lagde maerke til. Som en slange der kommer krybende.

Jeg slipper gassen og maerker, at fordaekket ikke korresponderer saerlig vellykket med mine smaa, proevende drej paa styret. Jeg koerer lidt videre, indtil jeg maerker, at jeg ikke koerer. Jeg glider. Med 50 i timen.

Jeg retter mig op og faar balancepunktet saa langt ned som muligt. Forsoeger kun at koere ligeud. Jeg holder motorcyklen oprejst, men ganske langsomt sejler den ud mod rabatten, og jeg bliver noedt til at forsoege at rette den op. 35 i timen.

Saa snart jeg drejer styret svinger bagenden modsat og jeg drejer kontra. Den retter op igen og i et broekdel af et sekund ser min manoevre ud til at lykkes. Jeg foeler mig som Ole Olsen i et sving paa speedwaybanen i Vojens, og er allerede igang med at rose mig selv, da bagenden saa krydser modsat. Jeg forsoeger at dreje modsat for at undgaa, at motorcyklen kommer til at sejle paa tvaers af vejen, men kraften er for stor, og jeg vender motorcyklen 180 grader og vaelter.

Che Guevarra styrt nummer tre.

Og et ret sjovt et af slagsen. Jeg havde helt optur over styrtet, mens jeg gik og hev tasker af motorcyklen for at goere den lettere at rejse igen paa det glatte mudder. Jeg kunne ikke faa den op alene, og maatte vente paa at Tejs kom og kunne give en haand med.

Han dukker op ude paa vejen og har set mig staa ved siden af den vaeltede motorcykel. Han har ogsaa opdaget det glatte underlag og er nu i et frygteligt dilemma. Hans ven staar og mangler hjaelp til at faa motorcyklen op inden for meget benzin og batterivand vaelter ud. Det betyder, at han skal skynde sig. Men underlaget har udviklet sig til en glat slange, hvilket betyder han skal tage den med ro.

Efter lidt tid (som foeles laengere) er han tre meter fra mig, og jeg fjerner spaendt blikket fra ham og begynder at finde de bedste steder at tage fat paa motorcyklen.

"Robin!", halvt raaber han saa pludselig.

Jeg kigger op og ser, at hans motorcykel nu ogsaa ligger ned med snuden den modsatte vej.

Jeg loeber over til ham og hjaelper ham med at faa motorcyklen op. Han forklarer lettere chokeret, at han kom trillende i fri-gear, med begge ben nede, men alligevel ikke kunne staa fast. Vi faar kaempet motorcyklen tilbage i lodret stilling og redder bagefter min.

I sandhed en giftig vej. Fire Che-styrt paa een dag er rekord. Jeg foroegede min styrtprocent med 100% og er nu oppe paa fire i alt. To "styrt" og to "Che-styrt".

For Tejs' vedkommende taler vi om en 200% foroegelse fra et til tre styrt. Et "styrt" og to "Che-styrt".

Gad vide om vi snart starter en guerillabevaegelse i Afrika...