Urin i en sprite flaske?
Dagen var ved at blive til aften og jeg var naaet til Trujillo. Lige uden for byen ligger en gammel ruin. En stor by fra Chan-Chan kulturen. Den maatte jeg jo lige se. Den ligger ude ved kysten, i den oerken som den peruvianske kyst straekning udgoer.
Anna var glad for at komme lidt paa off-road veje og jeg koerte lidt rundt i det store ruin kompleks.
Medgivet.. det ligner mere bare oerken end ruiner, men det er det og man kunne godt se forskellen naar man koerte rundt.
Hoved attraktionen her er dog det gamle palads der selvfoelgelig koster lidt at komme ind at se. Jeg parkerede udenfor ruinen blandt en masse smaa og store tour busser. Som saedvanligt vakte det interesse og snart kom en aeldre bus chauffoer hen for at hoere om hvad jeg lavede, hvorfra osv. Han boed mig velkommen til Peru og virkede oprigtig venlig. Jeg laaste alle ejendele sikkert fast. Normalt naar jeg gaar fra motorcyklen ligger jeg et cover over og laaser dette fast saa man ikke lige saadan kan komme til tingene inden under eller pille for meget. Mest for at se hvad der ville ske gjorde jeg dog ikke dette denne gang. Jeg vidste de ikke kunne komme til noget af vaerdi fordi det altsammen var laast fast. Jeg havde dog koebt en 2 liter sprite. Egentlig mest fordi jeg skulle bruge noget til at toemme olien ned i. Olien ville jeg skifte senere den aften. Sprite flasken lod jeg ligge frit fremme bare for at se hvad der skete.
Jeg vandrede rundt i ruinerne en god times tid og da jeg kom tilbage var sprite flasken vaek. Jeg havde nok regnet med det, men alligevel irreterede det mig lidt. Min ven fra foer stod sammen med 2 andre chauffoere og snakkede. Da han saa at jeg havde opdaget der manglede noget kommenterede han det. " du maa ikke efterlade noget fremme, folk vil stjaele det." Jo tak, det kunne jeg se. Tak for det raad. Det kunne han da have naevnt for en time siden. Jeg kunne nu ikke lade vaere med at grine lidt af det. Det var simpelthen for langt ude. Der var ikke rigtig nogen der kunne sige mig praecist hvem der havde taget det. Men selvfoelgelig en de ikke kendte..
Da jeg skulle til at koere kunne jeg nu ikke dy mig. Jeg raabte over til min ven og hans to kollegaer at det ikke gjorde noget, fordi jeg havde vaere noedt til at tisse i den og egentlig bare skulle have den smidt ud. En lettere usandhed. Men bemaerkningen vakte stor morskab blandt min vens to kollegaer. Min ven fra foer grinte dog ikke af bemaerkningen.....
Saadan har Chan Chan set ud fra luften i sin storhedstid....
En af de lange gange inden i paladset..
Anna var glad for at komme lidt paa off-road veje og jeg koerte lidt rundt i det store ruin kompleks.
Medgivet.. det ligner mere bare oerken end ruiner, men det er det og man kunne godt se forskellen naar man koerte rundt.
Hoved attraktionen her er dog det gamle palads der selvfoelgelig koster lidt at komme ind at se. Jeg parkerede udenfor ruinen blandt en masse smaa og store tour busser. Som saedvanligt vakte det interesse og snart kom en aeldre bus chauffoer hen for at hoere om hvad jeg lavede, hvorfra osv. Han boed mig velkommen til Peru og virkede oprigtig venlig. Jeg laaste alle ejendele sikkert fast. Normalt naar jeg gaar fra motorcyklen ligger jeg et cover over og laaser dette fast saa man ikke lige saadan kan komme til tingene inden under eller pille for meget. Mest for at se hvad der ville ske gjorde jeg dog ikke dette denne gang. Jeg vidste de ikke kunne komme til noget af vaerdi fordi det altsammen var laast fast. Jeg havde dog koebt en 2 liter sprite. Egentlig mest fordi jeg skulle bruge noget til at toemme olien ned i. Olien ville jeg skifte senere den aften. Sprite flasken lod jeg ligge frit fremme bare for at se hvad der skete.
Jeg vandrede rundt i ruinerne en god times tid og da jeg kom tilbage var sprite flasken vaek. Jeg havde nok regnet med det, men alligevel irreterede det mig lidt. Min ven fra foer stod sammen med 2 andre chauffoere og snakkede. Da han saa at jeg havde opdaget der manglede noget kommenterede han det. " du maa ikke efterlade noget fremme, folk vil stjaele det." Jo tak, det kunne jeg se. Tak for det raad. Det kunne han da have naevnt for en time siden. Jeg kunne nu ikke lade vaere med at grine lidt af det. Det var simpelthen for langt ude. Der var ikke rigtig nogen der kunne sige mig praecist hvem der havde taget det. Men selvfoelgelig en de ikke kendte..
Da jeg skulle til at koere kunne jeg nu ikke dy mig. Jeg raabte over til min ven og hans to kollegaer at det ikke gjorde noget, fordi jeg havde vaere noedt til at tisse i den og egentlig bare skulle have den smidt ud. En lettere usandhed. Men bemaerkningen vakte stor morskab blandt min vens to kollegaer. Min ven fra foer grinte dog ikke af bemaerkningen.....
Saadan har Chan Chan set ud fra luften i sin storhedstid....
En af de lange gange inden i paladset..
Robin Ahrenkiel
Mikkel Bøgeskov
Tejs Friling
0 Kommentarer:
Send en kommentar
<< Hjem