Strejke

Efter 4000-5000 km ankom jeg til Buenos Aires Soendag aften en uge foer jeg skulle afsted. Maaske i lidt god tid. Men jeg havde laert af de erfaringer vi gjorde os i Equador og selvom Argentina minder meget om europa (bare til halv pris) regnede jeg med at der stadig kunne vaere de samme problemer omkring at shippe motorcyklen. Og der tog jeg desvaere ikke fejl. Jeg havde skrevet en mail til den kontakt jeg havde taenkt mig at bruge til at sende motorcyklen til Europa. Jeg siger Europa fordi at den ville blive sendt til Hamburg. Men det syntes som den billigste loesning og en anden motorcyklist havde allerede brugt denne loesning og lovpriste den hoejt. Fordelen var at jeg kunne koere motorcyklen direkte til havnen putte den i en container og det var det. Tysk moms er den del lavere i Danmark, saa maaske man kunne spare lidt penge der. Desuden kunne det sidste stykke fra Hamburg til Kbh. sikkert blive ganske sjovt, evt. med en lille tur omkring Kolding hvor en af mine venner fra studiet ioejeblikket har vikariat, og desuden ville det vaere et hyggeligt gensyn med mine kolleger fra sygehuset. Saa alt i alt syntes det som en god ide. En af mine gode venner Goesta er eksport ingenioer og kan flydende tysk, saa jeg regnede ikke med at tolderne ville blive et problem. Og som nogen ogsaa ved saa har jeg masser af fleece toej, saa Danmark/Tyskland i November/December skraemte mig ikke.
Men,men,men... Det skulle der altsammen ikke blive noget af....
Min kontakt var ude at rejse paa det tidspunkt da jeg kontaktede ham, men meget hjaelpsom og informativ. Han havde dog et stoerre problem. Truckere havde lukket havnen fuldstaendig ned i en uge inden jeg kontaktede ham og det ville helt sikkert fortsaette i den naeste uge. Det var den vaerste strejke han kunne huske. Se normalt ville jeg vaere lidt skeptisk omkring dette. Men ham her virkede reel nok og som jeg senere skulle finde ud af overdrev han ikke.
Problemet med alt dette var at hans firma ikke havde noget varehus. Alt foregik paa havnen og da vi slet ikke kunne komme derind med motorcyklen og saette den i en container kunne han ikke hjaelpe mig. Han advarede mig ogsaa mod at tage derned da det sidste han havde hoert dernede fra var at nogle truckere ville slaas med dem der strejkede...
Naa, men den flinke mand gav mig nogle kontakter til mindre firmaer der brugte varehuse og som maaske kunne hjaelpe mig.
Heldigt for mig kunne de ikke alene hjaelpe, de kunne ogsaa goere det billigere.. og sende den direkte til Koebenhavn.. Ikke daarligt. Nu maa vi selvfoelgelig lige se hvordan det gaar foerst.
Inden jeg satte Anna i varehuset skulle jeg dog lige have klaret nogle told papirer. Det foregik paa havnen...
Og rigtig nok, da jeg kom derned var der en masse folk med skilte der stod og demonstrerede. Rundt om disse og i omraadet omkring stod der maend med koeller og diverse improviserede skjolde, samt toerklaeder om hovedet. Det lignede noget fra Palaestina og intifadaen. Politi var der ogsaa masser af, dog ikke noget umiddelbart slagsmaal nogen steder og ingen der laa og forbloedte. Faktisk virkede det relativt roligt. Herregud de autonome i Kbh. Ser sgu ligesaadan ud. Saa jeg traskede stille og roligt videre, fandt toldkontoret fik lavet mine papirer (en noget langsommelig affaerre), og det var det. Dagen efter koerte jeg til pakhuset som laa i den daarlige del af byen (Boca-delen). Igen var jeg blevet advaret om at passet meget paa. Det gjorde jeg ogsaa men alting virkede nu stille og roligt. Motorcyklen blev gjort klar. Saa nu sidder jeg her og imorgen gaar det hjemad mod kbh.
Et par enkelte historier mangler der nu at komme paa denne side. Saa det er ikke det sidste fra mig endnu.
Jeg glaeder mig til at se jer alle naar jeg kommer hjem (paa et eller andet tidspunkt).

Til Tejs og Robin: Tak for en fantastisk tur og nogle forrygende oplevelser.. Jeg ved ikke helt hvad jeg ellers skal skrive. Om noget tid vil vi alle sidde og grine af nogle af de sindsyge ting vi har vaeret ude for.
Koer nu forsigtig og pas paa derned af... og nyd det....