Regn!
Quito, 2. oktober
Der havde været noget anderledes ved dagen. Det vidste vi her om aftenen på vandrehjemmet. Noget, der skilte den ud fra det normale. Vi kunne føle det, men ingen havde sagt noget om det. Vi vidste der var noget, der gav denne stemning. Pludselig udbryder en af os: “Regnen! Der har ikke været regn i dag!”
Vi har fået lagt vores tur, så vi krydser Ækvator i det danske efterår, hvilket betyder, at vi får forår og sommer i gennem Sydamerika. Det har stor betydning, når vi er på motorcykler og kommer til at krydse Andesbjergene tre eller fire gange. Den planlægning har tilgengæld også betydet, at vi har kørt igennem Mellemamerika i regnsæsonen. Det blev tydeligt omkring Mexico City, hvor regnen indfandt sig præcis klokken 16.00. Det har været gennemgående, at det er klart om morgenen og styrter ned mindst en time hver eftermiddag.
Costa Rica en tidlig aften i september
Det gjorde, at tidligt afsted og tidligt i hus som regel var tørre dage, mens lange dagsrejser ofte indebar “det fornuftige stop”. Stoppet kommer efter, at man i lang tid har kunnet se meget sorte skyer over horisonten, derefter har man kunnet mærke pludselige vindstød, et fald i temperaturen og hvis regnen er rigtig tæt på, lugten af jord. Lugten af regn, den får man med på motorcykel!
Så er der to ting at gøre: Stoppe under noget overdækning og finde en bog frem, eller sørge for at komme hurtigt i regntøjet og gøre oppakningen vandtæt. Der er som regel fem minutter til det hele, før det vælter ned!
Det med at køre i regnvejr er noget af det, som vi må huske uden hjælp af billeder. Det er nærmest umuligt at bruge et normalt kamera i de omstændigheder. Det samme gælder de meget dårlige veje. Vi ville gerne have et billede, men det handler mere om at komme sikkert frem. Ofte er det dog de dårlige veje, de virkelige udfordringer og de meget våde ture, som jeg husker bedst fra vores rejse.
Der havde været noget anderledes ved dagen. Det vidste vi her om aftenen på vandrehjemmet. Noget, der skilte den ud fra det normale. Vi kunne føle det, men ingen havde sagt noget om det. Vi vidste der var noget, der gav denne stemning. Pludselig udbryder en af os: “Regnen! Der har ikke været regn i dag!”
Vi har fået lagt vores tur, så vi krydser Ækvator i det danske efterår, hvilket betyder, at vi får forår og sommer i gennem Sydamerika. Det har stor betydning, når vi er på motorcykler og kommer til at krydse Andesbjergene tre eller fire gange. Den planlægning har tilgengæld også betydet, at vi har kørt igennem Mellemamerika i regnsæsonen. Det blev tydeligt omkring Mexico City, hvor regnen indfandt sig præcis klokken 16.00. Det har været gennemgående, at det er klart om morgenen og styrter ned mindst en time hver eftermiddag.
Costa Rica en tidlig aften i september
Det gjorde, at tidligt afsted og tidligt i hus som regel var tørre dage, mens lange dagsrejser ofte indebar “det fornuftige stop”. Stoppet kommer efter, at man i lang tid har kunnet se meget sorte skyer over horisonten, derefter har man kunnet mærke pludselige vindstød, et fald i temperaturen og hvis regnen er rigtig tæt på, lugten af jord. Lugten af regn, den får man med på motorcykel!
Så er der to ting at gøre: Stoppe under noget overdækning og finde en bog frem, eller sørge for at komme hurtigt i regntøjet og gøre oppakningen vandtæt. Der er som regel fem minutter til det hele, før det vælter ned!
Det med at køre i regnvejr er noget af det, som vi må huske uden hjælp af billeder. Det er nærmest umuligt at bruge et normalt kamera i de omstændigheder. Det samme gælder de meget dårlige veje. Vi ville gerne have et billede, men det handler mere om at komme sikkert frem. Ofte er det dog de dårlige veje, de virkelige udfordringer og de meget våde ture, som jeg husker bedst fra vores rejse.
Robin Ahrenkiel
Mikkel Bøgeskov
Tejs Friling
0 Kommentarer:
Send en kommentar
<< Hjem