Machu pichu - hvor skal 3 danskere da ellers moedes.

Paa vej til Lima havde min far skrevet til mig at tog at hans venner ville vaere der paa ca. samme tidspunkt som mig. Han havde dog kun et hotel navn at give mig. Et navn jeg ikke kunne finde nogen steder. Saa en evt. plan om lige at droppe forbi og sige hej maatte opgives. Jeg vidste ogsaa at de skulle til Cusco og Machu pichu, men hvornaar det ville vaere var ikke til at vide.

Efter fuldstaendig at have opgivet at sige hej til de tog stod jeg ved indgangen til Machu pichu. klar til at moede et fantastisk syn af gamle inka ruiner glemt i skyerne paa toppen af et bjerg. Pludselig er der en der raaber "hej mikkel". Det var Lone. Det tog lidt tid for Henrik at se hvem den langskaekkede fremmede Lone stod og gav et kram var. Her maa det til Henrik´s forsvar naevnes at jeg har ladet skaegget gro siden engang i Quito. Saa nu er jeg paa vej mod et Talebaner (hello Echelon) look.

Kort efter stod vi alle og snakkede og grinede over hvor pudsigt og tilfaeldigt det var at vi netop skulle moedes her. Lone og Henrik havde allerede vaeret rundt og set Machu pichu. De havde taget en kortere version af Inka-trailen og var ankommet allerede dagen foer. Jeg kunne godt glaede mig fik jeg at vide.

Efter lidt tids snakken frem og tilbage var jeg paa vej rundt om hjoernet af stien og Machu Pichu aabenbarede sig foran mig. Et meget flot syn. Jeg var bestemt ikke skuffet. De eneste andre ruiner jeg har oplevet der kom paa hoejde med dette var daa jeg sad midt i regnskoven i Guatemala og saa morgentaagen lette over Tikal. De naeste 3 timer gik med at vandre rundt blandt ruinerne og betragte dem fra alle mulige vinkler. Smukt var det.
Det er ikke uden grund at Machu pichu er Peru´s stoerste traekplaster.