Las Americas

lørdag, oktober 16, 2004

En motorcykel der skulle staa sikkert, et nonnekloster og machu pichu.

Saa kom turen til Cusco og Machu pichu. Vel nok et af hoejdepunkterne paa turen igennem Sydamerika for mit vedkommede. Selve turen op gennem Andes bjergene fra kysten og mod kysten havde vaeret en meget flot og koelig oplevelse. Men nu var jeg der. Midt i Cusco et sted... Jeg vidste bare ikke hvor. Jeg koere efter et stort kort over sydamerika og her er der ingen seperate kort over byerne. Naar jeg kommer frem til dem tager Lonely planets kort over. Disse er som ganske udemaerkede, men daekker som regel kun steder af interesse for Backpackere og derfor kun Centrum af byerne. Derfor skal man lige finde Centrum foerst for man kan bruge kortet. Det lyder jo ligetil men er ikke altid saa let da skiltningen i byerne mildest talt er mangelfuld hernede.

Inden laenge havde jeg dog fundet frem til hvor jeg var. Der var ingen af de steder som Lonely planet havde beskrevet hvor der var parkering. Derfor havde jeg siddet og set i beskrivelserne om de forskellige steder havde en Cort yard. Hvis de har det er der en god chance for at man kan faa motorcyklerne ind paa en eller anden maade. Nogen gange har stederne endda en lille sliske man kan koere op over trapperne med. Jeg havde faaet oejne paa et nonnekloster(jeg har jo altid sagt at jeg er den gode munk og pilgrim ik) og hjem for gadeboern der ogsaa fungerede som hostel hvor der var en chance.

Jo, jo det kunne jeg sagtens. De ville lige hente noget saa jeg kunne koere op af trapperne. Ud kom en flink lille knaegt med et braet der paa ca. 2 sekunder ville have brast sammen under Anna´s vaegt. Den gik ikke. Jeg tog noget af baggagen af motorcyklen og gik med knaegten ud for at lede efter noget trae eller lignende der ville fungere. Efter noget tids leden i klosterhaven fandt vi endelig noget der var lovende. En trykimpraegneret trae plade der var toemret sammen paa kryds og tvaers. Denne blev lagt ud over trapperne og understoettet med sten under. Ja, saa maatte det briste eller baere selvom jeg ikke var for stolt ved situationen. Med lidt tilloeb, en god portion balance (hvis jeg selv skal sige det) og noget vejledende hjaelp fra knaegten lykkedes projektet. Op over trapperne, ind gennem foyen og ud i gaarden. Nonnerne gloede, lavede korsets tegn og grinede. Hele projektet tog nok en 45 min. Tilgengaeld havde jeg underholdt hele klosteret og Anna stod nok det sikreste sted i Cusco.

Dagen efter gik det til Machu pichu. En naermere introduktion til dette sted behoeves nok ikke. Problemet var at man kun kan komme dertil med toget, og billetter hertil bliver hurtigt udsolgt. Da jeg var klar til at koebe billet var kontoret imidlertidig lukket, damn. Saa jeg maatte staa op kl.5:30 (noget der ALDRIG sker for mig med mindre jeg er blevet ringet op paa en nattevagt) og tage min chance. Toget koerte lidt over 6, men den gode nyhed var at jeg boede lige ved siden af togstationen saa hvis jeg ikke komme med kunne jeg komme hurtig tilbage og sove. Den daarlige nyhed var at jeg ville vaere noedt til at blive i Cusco til jeg kunne komme med. Det havde jeg ikke lige tid til.

Naeste morgen (eller nat.) stod jeg i en koe til billet kontoret. Situationen saa ikke for god ud. En del lokale maatte vende om med skuffelse i ansigterne. Men til min glaede fant jeg ud af at det kun var det lokale tog der var udsolgt til. Turister kan slet ikke komme med dette tog (der er langt billiger end det Backpacker tog der ellers koere). Jeg kom med...



Tro det eller lad vaere, men saadan kan en tur rundt paa machu pichu ogsaa se ud. Flotte hatte ik? Forrest gik guiden med et orange flag og vinkede. Temmelig morsomt.


igen det klassiske billede

Togturen dertil var nu ogsaa meget flot.. naar man foerst var vaagnet.

0 Kommentarer:

Send en kommentar

<< Hjem