So where are you guys from?
Historien her starter for to maaneder siden, da de tre motorcykler var skinnende rene og deres tre ejere end ikke havde taenkt paa korrupte toldere, spanske verber i femten forskellige tider og mellemamerikanske veje med huller saa store og dybe halve olietoender. Dengang laa de og sov i deres nye tre-mands telt paa en strand i en meget smuk og stor lagune paa Vancouver Island i Canada. Det var meget mere end tidligt om morgenen og 20 meter fra teltet stod deres helt nye motorcykler alene i de foerste solstraaler over lagunen.
Der var ikke en lyd at hoere paa denne strand langt fra byer paa mere end 20 indbyggere. Men i buskadset bag nyerhvervelserne listede en mand i laederjakke rundt. Han proevede at se naermere paa de tre nye maskiner, se paa motorstoerrelsen, nummerpladerne og maaske kilometertaellerne. Han bliver sikker i sin sag. I det oejeblik ved han, at det her er de motorcykler han vil have og han goer udstyret klar. Et lille klik afsloerer, at gerningen er fuldfoert.
Tony Fitz er englaender og var selv paa motorcykeltur paa Vancouver Island, da han tog billedet af vores tre motorcykler. Han har sendt sit billede til os paa e-mail, og vi har loebende skrevet til ham om turen. Mikkel og jeg havde tidligere paa aften besvaret hans “so where are you guys from?” med et "Denmark". Det foerte til en timelang samtale om motorcykler, tyskere, EU, Irak, Tony Blair, natur og droemme for livet.
Der gaar ikke en dag uden at vi snakker med en haandfuld mennesker, der vil vide mere om vores tur. Som regel bliver vi rigeligt beriget med deres egne historier, gode raad om lidt bedre veje og en stor bunke roeverhistorier om banditter, farlig trafik og dyre og daarlige nabolande. Vi er sikre paa at motorcyklerne bringer os i snak med langt flere mennesker, end et par rygsaekke ville have gjort. Og med det bliver afslutningen her en gevaldig generalisering, jeg tager helt paa mine egne
skuldre.
Canadadierne og amerikanerne holder sig ikke tilbage for at spoerge, hvem daelen vi er og , hvor “crazy” vi er. Canadierne lytter efterfoelgende lidt mere. Europaere vil helst ikke forstyrre os med spoergsmaal. De stiller sig hellere ti meter vaek, mens de sammen proever at gaette sig til vores herkomst og rute. Mellemamerikanerne hilser, smiler og spoerger uden en eneste haemning. De skifter saa “crazy” ud med “loco”, men er ellers roerende enige med deres vanskelige nordlige “storebroedre”. Vores nyfoedte spanske gaar dem ikke paa, og isaer boernene laerer os spansk, mens de meget taalmodigt og overbaerende hiver oplysningerne ud af os.
Konklusion: Koeb og koer en motorcykel!
Der var ikke en lyd at hoere paa denne strand langt fra byer paa mere end 20 indbyggere. Men i buskadset bag nyerhvervelserne listede en mand i laederjakke rundt. Han proevede at se naermere paa de tre nye maskiner, se paa motorstoerrelsen, nummerpladerne og maaske kilometertaellerne. Han bliver sikker i sin sag. I det oejeblik ved han, at det her er de motorcykler han vil have og han goer udstyret klar. Et lille klik afsloerer, at gerningen er fuldfoert.
Tony Fitz er englaender og var selv paa motorcykeltur paa Vancouver Island, da han tog billedet af vores tre motorcykler. Han har sendt sit billede til os paa e-mail, og vi har loebende skrevet til ham om turen. Mikkel og jeg havde tidligere paa aften besvaret hans “so where are you guys from?” med et "Denmark". Det foerte til en timelang samtale om motorcykler, tyskere, EU, Irak, Tony Blair, natur og droemme for livet.
Der gaar ikke en dag uden at vi snakker med en haandfuld mennesker, der vil vide mere om vores tur. Som regel bliver vi rigeligt beriget med deres egne historier, gode raad om lidt bedre veje og en stor bunke roeverhistorier om banditter, farlig trafik og dyre og daarlige nabolande. Vi er sikre paa at motorcyklerne bringer os i snak med langt flere mennesker, end et par rygsaekke ville have gjort. Og med det bliver afslutningen her en gevaldig generalisering, jeg tager helt paa mine egne
skuldre.
Canadadierne og amerikanerne holder sig ikke tilbage for at spoerge, hvem daelen vi er og , hvor “crazy” vi er. Canadierne lytter efterfoelgende lidt mere. Europaere vil helst ikke forstyrre os med spoergsmaal. De stiller sig hellere ti meter vaek, mens de sammen proever at gaette sig til vores herkomst og rute. Mellemamerikanerne hilser, smiler og spoerger uden en eneste haemning. De skifter saa “crazy” ud med “loco”, men er ellers roerende enige med deres vanskelige nordlige “storebroedre”. Vores nyfoedte spanske gaar dem ikke paa, og isaer boernene laerer os spansk, mens de meget taalmodigt og overbaerende hiver oplysningerne ud af os.
Konklusion: Koeb og koer en motorcykel!
Robin Ahrenkiel
Mikkel Bøgeskov
Tejs Friling
0 Kommentarer:
Send en kommentar
<< Hjem