Myrdet motorcyklist og verdens bedste rom

Saa er vi landet i Honduras. Et land som vores off-road-motorcykler er ret glade for at komme til. For foerste gang paa turen kommer de virkelig til deres ret.

De foerste 50 km boed paa fuldstaendig smadret vej. Ikke noget asfalt. Kun sten og grus og huller i vejen saa store, at de kunne skjule den store suppegryde i Emil fra Loenneberg. Vi kom hoejst op paa 50 kmt paa store dele af turen. En tur paa omkring 100 km tog os to timer.

Oedelaeggelserne af orkanen Mitch i oktober 1998 kan virkelig ses endnu. Paa trods af masser af noedhjaelpspenge fra hele verden, har det fattige land endnu ikke har faaet lappet saarene sammen heroppe i den nordvestlige del. De fleste broer er stadig under ombygning, saa man skal koere nedenom dem paa grusede veje bestaaende af store huller og sten. Ret sjovt faktisk, selvom vi var pressede tidsmaessigt (efter at have ventet i graensebyen i 4-5 timer paa at faa vores papirer i orden!!), og derfor koerte godt til for at naa frem til et hotel inden solen gik ned.

Oven i vejens ringe beskaffenhed kunne vi ogsaa tillaegge lidt drama paa ruten. Da vi stod i graensebyen fortalte en doevstum mand mig - ved hjaelp af simpelt tegnsprog - at en motorcyklist var blevet myrdet ikke langt fra byen. Skudt i halsen, kunne jeg forstaa paa hans pistolformede haand pegende op paa sin hals. Da vi koerte ud af byen saa vi ganske rigtigt en motorcykel ligge i groeften og en stor menneskemaengde staa rundt om den - og om det, som sandsynligvis var mandens doede krop.

Vi stoppede dog ikke for at tjekke om han var blevet nakket, selvom baade journalisten og doktoren rykkede inden i os. Udover at vi havde lidt tid, var ingen af os rigtig overbevist om at han var blevet myrdet. Sandsynligheden for at han "bare" var koert galt virkede stoerre, da folkene i maengden ikke signalerede, at der skulle vaere fare paa faerde. De stod bare og gloede paa den gamle rustne MZ'er-agtige motorcykel og det lig, som ingen af os naaede at se, da vi trillede langsomt forbi. Desuden kunne det ogsaa bare vaere den doev-stummes maade at sige "doed" paa, som var lige lovlig billedrig.

Hvis han vitterligt VAR blevet skudt i halsen, skal jeg i parantes bemaerket ogsaa goere opmaerksom paa, at vi havde taget bestik af situationen og ikke bare koerte derudaf uden at have taenkt tingene igennem. En pick-up truck med tre soldater var kommet fra samme vej ind i graensbyen og de saa ikke oproerte ud eller stoppede trafik i den retning.

Og desuden mente vi at eventuelle morderne maatte have faaet deres blodtoerst slukket for den dag, og derfor ikke ville lade sig genere af endnu tre bukke paa broen.

Aftenen sluttede godt. Vi naaede frem til havnebyen Puerto Cortez (opkaldt efter en af koloni-spaniens mest effektive indianerdraebere) og drak et glas af verdens bedste rom, som Tejs havde bragt med fra Guatamala.