Las Americas

søndag, september 26, 2004

Et styrt og 100.000 engle


Min mor stoppede mig altid, da jeg som lille klippede huller i luften med en saks med ordene: stop! Du klipper englene over!

Jeg skal aerligt indroemme, at jeg paa et tidspunkt naaede en alder, hvor jeg naerede mistro til hvorvidt englenes tilstedevaerelse blev generet af mit sakseri, men for to dage siden var jeg glad for, at jeg lyttede til min mors raad, for der hjalp 100.000 engle mig i noedens stund.

Vi havde lige vaeret ude og se et stort Maersk-skib blive sluset igennem en af de mange sluser i Panama-kanalen, og bevaegede os ud paa en regnvaad vej, som skulle blive stedet, hvor jeg styrter ret saa dramatisk.

Den asfalterede vej var ogsaa forsynet med jernbaneskinner (pga alt det gods der skal fragtes frem og tilbage). Skinnerne loeb naesten parallelt med vejen, saa jeg saa mig noedsaget til at krydse dem, inden vi kom ud for enden af vejen, hvor der maaske ikke ville komme en god mulighed.

Velvidende at jernbaneskinner er drabeligt farlige at krydse i regnvejr paa en motorcykel, lavede jeg et ekstra skarpt, kort sving for at komme hurtigt og mere direkte hen over det.

Det lykkedes ikke.

Det foeltes som om, at styret forsvandt i haenderne paa mig, samtidig med at saedet forsvandt under mig.

Min hjerne lukker ned, og det naeste jeg husker er, at jeg kurer hen ad asfalten og faar gnister ind paa mit hjelmvisir fra motorcyklens kontakt med asfalten.

Da jeg stopper min kuretur, der varer ca. tre-fire meter, samler jeg mig selv op og kigger ned ad mig selv. Det ser ikke slemt ud. Ingen huller i toejet. Ingen lemmer der ikke lytter til min hjernes kommandoer. Kun en lille hudafskrabning paa min haand og albue.

Jeg skynder mig derefter hen til motorcyklen og faar den rejst op, inden Tejs og Mikkel naar at komme hen og forskaekkede hoerer om jeg er ok.

Motorcyklen er sluppet lige saa billigt som mig. Det er svaert at se at den har vaeret nede at ligge med mindre man ser godt efter.

Og i dag - to dage efter min naerkontakt med asfalten - er jeg kun lidt oem i ryggen og nakken og mit saar paa haanden er godt igang med at hele.

Jeg har sendt mange tanker til de engle, der maa vaere stormet talstaerkt til undsaetning i de afgoerende sekunder af mit styrt i Panama.

Og er umanerlig glad for, at min mor fik stoppet mit engledraeberi i oploebet..

0 Kommentarer:

Send en kommentar

<< Hjem