Las Americas

onsdag, september 22, 2004

Enrique, den flyvende mexicanske dreng!



Jeg mødte Enrique i den Mexicanske havneby Guaymas på vestkysten. Nede ved havnen havde en stor flok teenage-drenge indtaget en lille park og lavet den om til et paradis for rulleskøjter og BMX-cykler. Der var lavet hop og ramper, som blev benyttet flittigt på den sommerferiedag, hvor vi besøgte byen.
Men om aftenen kl. 11.00 var der meget mere stille i parken. Bortset fra en dreng på sin lille BMX-cykel.



Enrique er 8 år gammel og modig som få. Han var sammen med sin lillebror Mario på seks, ved at indtage de halv-voksnes legeplads. Fra en bænk saa hans far Adrian til, mens Enrique frygtløst kastede sig ud i de samme udfordringer, som de store havde gjort tidligere på dagen.



Med alle sine kræfter trampede han den lille cykel op i fuld fart, ramte flyvehoppet med et koncentreret udtryk og fløj gennem luften. Her i parken lander man på en scene og har kun et par meter til stoppe cykel før et stålhegn goer det for en. Det lykkedes Enrique at stoppe hver eneste gang med en elegant udskridning, derefter at køre ned af rampen med et lille smil på læben og gøre klar til naeste hop. Enrique, hans lillebror og hans far cyklede hjem kl. 23.30.

0 Kommentarer:

Send en kommentar

<< Hjem