Smuk dag at doe

Det var faktisk en ret smuk dag at doe paa i dag hvis det endelig skulle vaere.. Solen skinnede og vi bevaegede os ned fra Guatamalas bjerges kolde morgener og regnfulde eftermiddage mod kystens befriende varme.

Forestil dig foelgende. Du koerer paa en overraskende god vej ikke langt fra graensen til Honduras helt oppe nordpaa. Der koerer en lastbil foran dig. Den amerikanske type med stor lang front. Han koerer langsomt. Du overhaler ham, men da du er midtvejs i overhalingen svinger han pludselig ud foran dig. Du tonser bremserne i og kaster motorcyklen langt ud i modsatte vejbane og kanter dig lige praecis forbi fjolset. Han havde simpelthen besluttet sig for at moeve lastbilen rundt og vende skibet. Midt i det hele!

Det gaelder sgu om at vaere vaagen du. Men udover denne lille episode saa er vi enige om, at Guatamaltecere koerer ganske paent. Bilernes stand tillader ikke ret hoej fart, saa det er sjaeldent, at der kommer en bil bankende ud af ingenting forbi dig - ligesom i USA og Mexico.

I morgen (mandag) krydser vi graensen og tager til Honduras. Her tager vi op til en havneby ved navn La Ceiba, hvor vi vil forsoege at finde nogle cubanere, der er flygtet hele vejen fra Cuba i en lille baad, i et af de farligste havomràder, man kan forestille sig. Normalt flygter de til Florida, som ligger langt taettere paa, men amerikanerne har oprustet patruljeringerne saa voldsomt, at mange nu staevner mod syd, hvor de haaber paa at ramme Honduras og en venlig immigrationspolitik.

Og hvad goer de saa? Nogle bliver her i et af centralamerikas fattigste lande. De fleste andre goer sig klar til at rejse igennem Guatamala og Mexico for at naa til det amerikanske land af maelk og honning. En rute der rummer mange farer, naar man rejser illegalt. Der er menneskesmuglere, korrupte politibetjente og roeverbander, der bare venter paa at roeve, snyde og i vaerste fald draebe disse mennesker.

Ved ikke saa meget mere om det, men vi vil finde cubanerne og spoerge, hvorfor de risikerer livet paa den maade.