Las Americas

søndag, august 01, 2004

En highway fyldt med oplevelser og indkoeb

De seneste to uger har vaeret som en lang transportdag under Touren tilsat en varm sommerdag paa stoeget. Vi har moret os paa knapt 2000 kilometer snoet Highway 101 med Stillehavet som en trofast foelgesvend paa hoejre haand. Vi har undervejs skaffet naesten alle ting paa vores huskeliste. Vi begyndte i Vancouver og staar nu og kan kigge over Arizonas svidende varme oerken og ind i Mexico. I morgen krydser vi!

Central- og Sydamerika er turens maal og motorcyklerne var meget billige i Canada. Derfor endte USA egentlig med bare at ligge lidt i vejen for os. Vi havde regnet med at bruge deres 5-6 sporede motorveje til at faa pinslen overstaaet hurtigst muligt.

Men highway 101 trak os mod kysten og diskede op med kaempeskove fra forrige aartusinder, fascinerende kulsorte klippesider i kamp mod det gurglende stillehav og storbyer med en evne til lige at holde paa os en ekstra dag.

Under ombygningen af Mikkels motorcykel i Seattle beskrev den 24-aarige amerikaner Ryan med en Budweiser i haanden USA som "a Nation of consumers". Og vi har i den grad "consumet" for at skaffe alle de ting, vi maaske ikke kan faa laengere sydpaa. Koblingskabler, baglygtepaerer, duftspray til haardt proevede sko, voldsomme laase, gode boeger og elektronik. Men nu er vi klar til at slippe de store shoppingcentre og hurtigst muligt glemme, at vi i mange mange timer deltog mere end helhjertet i verdens stoerste forbrugersamfund. Mexico i morgen.


0 Kommentarer:

Send en kommentar

<< Hjem