Las Americas

fredag, juli 09, 2004

Så venter vi bare...

To bip i boardingcard-automaten i Frankfurt Lufthavn bragte Robin og Tejs op på to gratis business class-pladser i flyet til Vancouver. Mikkel måtte kæmpe med de tyske stewardesser for at få lov til at følge med op til store sæder, champagne og tre-retters-menu. Det lykkedes, og 10 timer var alt for kort!

Fra lufthavnen skyndte vi os ud til Gary i Maple Ridge Motorsports. Vi har i flere måneder skrevet frem og tilbage for at sikre os tre Kawasaki KLR650. Han har ikke helt troet på handelen, og vi har ikke villet sende alle pengene over Atlanten til en fremmed mand.

Tre håndtryk senere var alt det glemt, og han ringede til leverandøren og bekræftede bestillingen. Dagen efter kunne vi hjælpe med at få motorcyklerne ned af lastbilen og ind i værkstedet. Her er de ved at blive samlet, og vi håber på at hente dem i morgen fredag.

Billeder af cyklerne og tre meget glade fyre følger snart.

3 Kommentarer:

  • Hej Rødder!!
    Godt at høre at I er kommet godt frem til start! :o)
    Jeg vil følge jer tæt og glæder til at høre mere om jeres oplevelser de kommende uger/måneder!!

    Frisk vind!!

    Af Sterner, kl. 11:09 AM  

  • Tillykke med motorcyklerne - så ruller I!
    Her i Danmark fortsætter monsunregnen, så jeg ser frem til nogle billeder med høj sol, Vancouvers skyline og masser af canadiere! Hils ved grænseovergangen.

    Af Casper, kl. 4:12 PM  

  • Tillykke med motorcyklerne....de er fine!

    Lige en advarsel....Tag ikke til Mexico City. Det er verdens mest trafikerede og forurenede by. Det vil vaere selvmord at kore paa motorcykel der.

    Til gengaeld kan jeg anbefale Guanajuato, hvor vi er lige nu. Det er en hyggelig universitetsby med klippetunneller, masser af traer og liv.

    Jeg glaeder mig til at folge jer
    knus, Linette

    Af Anonym, kl. 2:07 AM  

Send en kommentar

<< Hjem