Det er en udfordring at pakke let til fem måneder
Amerikanere på vej på krydstogt kender slet ikke til det, mens rygsækrejsende nok vil nikke genkendende til vores største problem i starten af turen; at pakke så let og så lidt som overhovedet muligt. En fast kunde i motorcykelforretningen i Vancouver kiggede os dybt i øjnene en af de første dage og slog mantraet fast: "Weight is the worst enemy of a bike". Vi har længe talt om, at vi skulle presse bagagen længst muligt ned i vægt.
Vores motorcykler vejer hver især 153 kilo uden benzin i tankene, og hvert eneste ekstra kilo har en del indflydelse på køreegenskaberne. Derfor blev der set mere på bagagen end på hinanden, da vi mødtes i Københavns Lufthavn. Mikkel havde uden tvivl mest, men til gengæld gør han det også ud for et glimrende apotek og en veludstyret frilufts-butik for os andre.
Det er ikke kun bekymringer om vægten, der giver hjernevridninger i Kasparov-klassen, for pladsen på en 30 centimeter bred cykel er begrænset. I starten fik vi kun en 44 liters topbox bagerst på cyklen. Den kunne tage samme baggagemængde som en pænt stor kølskabsfryser. Omkring den byggede vi så faretruende tårne af tasker og poser, der blev spændt fast med remme og elastikker. Mikkel og Robin koerte de første 600 km med en stor rygsæk hver, mens vi alle så frem til at få vores bestilte, men forsinkede, sidetasker.
Taskerne til at hænge på siden fik vi for nylig og øgede samtidig kapaciteten med en ekstra taske på selve benzintanken forrest. Ud over den almindelige oppakning er der også rigeligt af stærkt nødvendigt grej til så lang en tur: Reserveslanger, lappegrej, 30 cm dækjern, kædeolie, tændrør, reservekabler, radioer, kraftigt regntøj, moskitonet, udvidet førstehjælpskasse, bærbar computer, låse og kæder, motorcykelstøvler, knæbeskyttere, kørejakke, hjelm og mange andre ting. Derfor måtte Robin og jeg også lægge vejen forbi Seattles posthus med 11 kilo rejsegods, som vi efter nærmere overvejelse godt kunne undvære. Fire gange kritisk sortering i Danmark var åbenbart ikke nok.
Vores motorcykler vejer hver især 153 kilo uden benzin i tankene, og hvert eneste ekstra kilo har en del indflydelse på køreegenskaberne. Derfor blev der set mere på bagagen end på hinanden, da vi mødtes i Københavns Lufthavn. Mikkel havde uden tvivl mest, men til gengæld gør han det også ud for et glimrende apotek og en veludstyret frilufts-butik for os andre.
Det er ikke kun bekymringer om vægten, der giver hjernevridninger i Kasparov-klassen, for pladsen på en 30 centimeter bred cykel er begrænset. I starten fik vi kun en 44 liters topbox bagerst på cyklen. Den kunne tage samme baggagemængde som en pænt stor kølskabsfryser. Omkring den byggede vi så faretruende tårne af tasker og poser, der blev spændt fast med remme og elastikker. Mikkel og Robin koerte de første 600 km med en stor rygsæk hver, mens vi alle så frem til at få vores bestilte, men forsinkede, sidetasker.
Taskerne til at hænge på siden fik vi for nylig og øgede samtidig kapaciteten med en ekstra taske på selve benzintanken forrest. Ud over den almindelige oppakning er der også rigeligt af stærkt nødvendigt grej til så lang en tur: Reserveslanger, lappegrej, 30 cm dækjern, kædeolie, tændrør, reservekabler, radioer, kraftigt regntøj, moskitonet, udvidet førstehjælpskasse, bærbar computer, låse og kæder, motorcykelstøvler, knæbeskyttere, kørejakke, hjelm og mange andre ting. Derfor måtte Robin og jeg også lægge vejen forbi Seattles posthus med 11 kilo rejsegods, som vi efter nærmere overvejelse godt kunne undvære. Fire gange kritisk sortering i Danmark var åbenbart ikke nok.
Robin Ahrenkiel
Mikkel Bøgeskov
Tejs Friling
1 Kommentarer:
Hej Tejs. I er sikkert godt på vej ad Highway 101, som vi husker som en af verdens smukkeste ture. Stillehavet er flot, og havodderne er nuttede, når de ligger på ryggen og spiser "alt godt fra havet". Vi tager jo til Kandestederne på fredag, og vi vil savne dig. Forsat rigtig god tur. Husk at se Monterey med verdens største akvarium.
Kærlig hilsen Jon, Thor og Kirsten
Af Anonym, kl. 2:12 PM
Send en kommentar
<< Hjem