Las Americas

onsdag, juli 21, 2004

Amerikansk iscrememisme

Der er oftest tre forskellige valgmuligheder, når man skal bestille mad i USA; small, regular/medium og large. Og hvis man bestiller en medium, så får man, hvad der svarer til en large i Europa.

Undertegnede fik yderligere en lektion i de små forskelle i betegnelserne på menukortet, da jeg i min chokolade-iver i butikken Dairy Queen ikke ville nøjes med en small chocolate Blizzard (en softice, hvori der er blandet chokoladestykker), men bestilte en medium chocolate EXTREME Blizzard.

For det første var glasset umådeligt stort for en medium. Og for det andet så var der rent faktisk EKSTREMT meget chokolade i. Soft-icen var med chokoladesmag. Chokoladestykkerne var store, og så - som prikken over i'et, var den også proppet med "chocolate fudge", som er den bløde chokolade, som også bliver brugt i deres chocolate chip cookies.

Yiak. Jeg kunne simpelthen ikke spise den færdig. Et faktum som overraskede mig stort, og som jeg også regner med vil resultere i overraskelse blandt dem, der kender min chokoladehang.

0 Kommentarer:

Send en kommentar

<< Hjem